Vindue for virtuelt vokseværk på GLOBE
GLOBE instituttet havde netop igangsat en bæredygtighedsindsats, da coronakrisen ramte universitetet. Et fokuspunkt er at øge virtuel deltagelse. Det blev dog på en lidt anden måde end instituttet havde forestillet sig.
Online ph.d.-forsvar, ansættelsessamtaler og konferencer. Forskere på GLOBE har de sidste måneder oplevet en virtuel omstilling, der er gået væsentligt hurtigere, end de forestillede sig. Instituttet udarbejdede i januar måned en ny bæredygtighedsindsats, hvor virtuel deltagelse frem for klimatunge flyrejser er et af fokuspunkterne. Et estimat fra 2018 viser, at flyrejser udgjorde ca. 1/4 af CO2-udledningen fra energiforbrug og transport relateret til GLOBE-medarbejderne.
Instituttet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde for at gøre instituttet mere bæredygtigt. Arbejdsgruppen arbejder med en række initiativer. Et af initiativerne er, at alle ph.d.-forsvar som udgangspunkt bør være online. Det gør det til et aktivt tilvalg at flyve opponenter ind. Det initiativ er testet under coronakrisen, hvor det ikke har været muligt for forskere fra udlandet at deltage fysisk.
Michael Borregaard er en del af arbejdsgruppen. Han oplever, at den online løsning faktisk kan have positive sideeffekter.
"Min egen ph.d.-studerende skal forsvare sin ph.d. online i starten af juni. Det gør at hendes familie kan være med fra Kina og USA og at hendes eksterne samarbejdspartner fra Harvard kan deltage. Det havde de ikke kunnet, hvis forsvaret havde været på universitetet i København," fortæller han.
Det er ikke kun ved Ph.d.-forsvar, at det kan have positive sidegevinster at bruge en virtuel løsning. En planlagt debat om aktivisme og bæredygtighed måtte rykke online midt i marts. Det gjorde det lettere for deltagerne at stille spørgsmål undervejs og gjorde debatten tilgængelig for flere. Michael Borregaard oplever også, at virtuelle løsninger åbner op for helt nye muligheder. Hans internationale forskergruppe er begyndt at have hyppigere møder over Zoom og internationale studerende kan følge undervisningen fra udlandet.
Krisen giver plads til at fejle
Et andet initiativ er at sikre gode muligheder for at afholde og deltage i konferencer og møder online på instituttet. Et mål er at sikre, at der er møderum med videokonferencefaciliteter tilgængeligt på alle steder hvor GLOBE er placeret.
"Vi arbejder med at få installeret videokonferencefaciliteter på campus. Det har så vist sig ikke at være så relevant lige nu, hvor vi ikke er der," fortæller Michael Borregaard. Til gengæld oplever han, at krisen har åbnet op for at flere afprøver de virtuelle løsninger.
"Man kan sige at krisen har givet et vindue til at teste nogle ting af. Lige nu er der råderum til at fejle. Alle har været nødt til at undersøge virtuelle alternativer, selv om man ikke er en haj til det," fortæller han. "Den viden kan vi blive ved med at bruge, når vi vender tilbage til universitetet."
Michael Borregaard forventer, at instituttet også efter coronakrisen vil have flere aktiviteter online.
"Jeg håber, at vi fremadrettet kan have flere ph.d.-forsvar online, og at vi i højere grad vil sørge for at få flere formål opfyldt når vi flyver opponenter ind. Det kunne være at ved at de giver en præsentation og indgår i forskningssamarbejde. Vi vil også arbejde for, at oplæg fra konferencer i fremtiden bliver tilgængelige online."
Godt i gang inden krisen
Instituttets bæredygtighedsindsats har dog ikke kun fokus på flyrejser og virtuel deltagelse. Bæredygtighedsarbejdet har en bred, forskningsbaseret tilgang til bæredygtighed, der favner både uddannelse, forskning og instituttets egen "klimahusholdning". Det er essentielt for instituttet, at der er en forskningsbaseret tilgang.
"Vi arbejder på et universitet, så vi har et ansvar for at have en videns-baseret tilgang. Der er masser af tågede bæredygtighedsplaner derude. Universitetet skal hjælpe til at skabe klarhed i tågen," understreger Michael Borregaard.
Kemikalieforbrug, bæredygtige arbejdsgange i laboratoriet og energiforbrug er nogle af de andre områder instituttet arbejder med. Instituttet har udpeget en ansat, der skal afprøve og implementere mere bæredygtige praksisser i laboratorierne. GLOBE arbejder med at få klarlagt instituttets CO2-aftryk og lave et CO2-budget, som udgangspunkt for vidensbaserede tiltag. Tiltag og budget skal offentliggøres på instituttets hjemmesiden for at sikre transparens.
Coronakrisen har dog sat arbejdet på pause.
"Lige nu er den største effekt færre CO2-emissioner som en konsekvens af, at medarbejderne ikke transporterer sig i forbindelse med arbejdet," siger Michael Borregaard.